pernille-fabricius

19 mar Tidligere Maersk excecutive træder ind i dansk væksteventyr

Det er en af de mest erfarne og respekterede erhvervskvinder i Danmark, der nu, med store visioner for vækst, indtræder som bestyrelsesformand for den verdensledende, skandinaviske virksomhed SAFEonNET®.

Reputation management bureauet SAFEonNET®, der som de første i verden tilbyder virksomheder brand- og reputation-forsikring, får nu en af de helt tunge profiler i sin bestyrelse. Pernille Fabricius, der siden 1994 har besiddet vigtige executive-roller og tunge bestyrelsesposter, trådte pr. den 16. marts ind som bestyrelsesformand hos SAFEonNET® – og det er med store visioner:

”Som bestyrelsesformand for SAFEonNET® får jeg mulighed for at hjælpe en “ung”, lovende virksomhed frem mod internationalisering, hvilket er meget inspirerende. SAFEonNET® kan omvendt drage nytte af min internationale forståelse og forbindelser.”

Pernille Fabricius har tidligere haft ledende roller i forskellige lande, herunder Danmark, England, Holland og senest et år i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, som CFO for et rederi. Hun startede sin karriere i Arthur Andersen, hvorefter hun tog rollen som Senior Vice President i Corporate Finance hos ISS, hvor hun var med til at udforme den internationale strategi. Siden har hun besiddet ledende roller hos eksempelvis TMF, Maersk og Topaz, hvor hun har haft stor betydning for deres vækst, og sidder nu blandt andet som bestyrelsesmedlem i MT Højgaard og Royal Greenland.

Global relevans og signifikant vækstpotentiale

Det har aldrig tidligere været muligt for større virksomheder og nøglepersoner at forsikre og beskytte deres omdømme på nettet, hvilket har gjort dem ekstremt udsatte for usande udsagn. Netop derfor anser Pernille Fabricius også SAFEonNET®s forretningskoncept som værende et tidssvarende og relevant koncept, der skaber “ro på bagsmækken” for mange virksomheder:

”Jeg mener, at SAFEonNET® repræsenterer et sobert, aktuelt forretningskoncept, der ikke blot har dansk men også global relevans. Muligheden for at “forsikre” sig mod uønsket omtale på nettet har relevans for en overvejende del af både offentlige og private nationale og internationale organisationer, og ATAK [der står bag SAFEonNET®] har over de sidste mange år opbygget en ekspertise på feltet, der er helt unik.”

Vækstpotentialet i SAFEonNET er for Pernille Fabricius signifikant, fordi forretningskonceptet giver virksomheder ro til at kunne fokusere på deres forretning uden at skulle bekymre sig om uønskede, usande udsagn på nettet. Ifølge hende har det aldrig været vigtigere for virksomheder at have styr på deres omdømme, da vi i dag befinder os i en verden, der er overvejende “online”, hvilket gør både kommunikation og forståelse svært at styre.

”Udgiften til en forsikring, der dækker disse forhold, er lav sammenholdt med de skader, kontinuerlig dårlig omtale kan resultere i”, udtaler Pernille Fabricius.

Vækst inden for to måneder

Allerede efter godt halvanden måned på det danske marked slog SAFEonNET® i marts i år dørene op for en svensk afdeling, og sigter efter at udvide i både Norden og Europa inden for den nærmeste fremtid. En af opgaverne som Pernille Fabricius står overfor, som bestyrelsesformand, vil være at bistå kapitalrejsningen til den planlagte globale udvidelse, som hun ser ske inden for 10 år. Med et omfattende internationalt netværk og en post hos SilverFleet Capital, er samarbejdet med Pernille Fabricius absolut forbundet med store forventninger:

“Jeg har aldrig før hentet fremmed kapital, men har altid selv måtte spare op til nye forretningsidéer. Med SAFEonNET® kræver det et helt andet perspektiv, hvorfor det er fantastisk, at vi har fået Pernille Fabricius med i projektet”, udtaler William Atak.

Om SAFEonNET®

SAFEonNET® er en ydelse, der sikrer virksomheder mod dårlig omtale. SAFEonNET® er et registreret varemærke.

Med SAFEonNET® kan man sikre virksomhedens navn, variationer af virksomhedens navn, produktbrands og til virksomheden associerede nøglepersoner imod dårlig omtale på nettet, så det ikke får konsekvenser for både virksomhedens økonomi og omdømme. Læs mere om SAFEonNET®s ydelser her.

For yderligere information og udtalelser om SAFEonNET®:

Tora Houe
Presseansvarlig
Tlf.: +45 3510 5050
presse@safeonnet.dk

Download pressemeddelelse som PDF.

Omtalt på følgende medier:

Newsbreak.dk
Bureaubiz.dk
Erhvervsavisen Sjælland
Bladet Markedsføring