Alle

Alle

Alle

Digitale sexkrænkelser

Sexkrænkelser er en alvorlig sag, der kan have store og langvarige konsekvenser for den udsatte. Desværre er det et fænomen, der vokser i takt med den stigende brug af internettet og sociale medier.

Sexkrænkelse

Sexkrænkelser er en alvorlig sag, der kan have store og langvarige konsekvenser for den udsatte. Desværre er det et fænomen, der vokser i takt med den stigende brug af internettet og sociale medier. Det er især blandt unge, at mange ender med at blive udsat for en sexkrænkelse i form af, at der deles intimt og privat indhold som billeder og videoer på nettet. Det er ikke alene en stor mental belastning for den udsatte, men også for vedkommendes forældre og familie. Som virksomhed kan du beskytte dine ansatte og deres familier med forsikringer hos SAFEonNET®, der garanterer den bedste hjælp fra eksperter i tilfælde af digitale sexkrænkelse.

At dele et intimt billede med sin kæreste eller partner er ikke noget problem. Men det bliver det hurtigt, hvis billedet ender i de forkerte hænder og bliver spredt, så alle kan se dem. Især i forbindelse med de sociale medier og brugen af internettet kan konsekvenserne ved en sexkrænkelse hurtigt blive langvarige og uoverskuelige. En sexkrænkelse er i næsten alle tilfælde ulovlig og strafbar, og derfor bør man tage kontakt til myndighederne, hvis man udsættes for det. Med en forsikring hos SAFEonNET® er I ikke kun sikret vejledning til den juridiske del af sagen, men også digitale eksperters hjælp til at begrænse skaderne og konsekvenserne mest muligt.

Hvad er en sexkrænkelse?

En krænkelse beskrives som det at ”skade eller begå overgreb mod nogens ære, selvfølelse el. Lign.”[1]. Begrebet sexkrænkelse angiver, at krænkelsen sker med brug af seksuelt indhold. En typisk sexkrænkelse kan derfor være, at en kæreste eller ekskæreste deler et privat billede eller video med intimt indhold i enten lukkede eller offentlige fora – vel at mærke uden udsattes samtykke. Et stigende antal oplever sexkrænkelser, og det er primært blandt unge kvinder, at krænkelserne finder sted. Nogle gange vil gerningsmanden dele billedet for sjov eller uden at forestille sig, at det bliver sendt videre. I andre tilfælde vil formålet være at skade ofret, og så er der tale om hævnporno. En sexkrænkelse kan også ske med det formål at sælge billedet videre til danske eller internationale sider. Derfor er der flere scenarier og forskellige grader af grovheden i sexkrænkelserne, men i alle tilfælde vil krænkelsen opleves som pinlig, ubehagelig og grænseoverskridende for den udsatte.

[1]https://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=krænke&query=krænkelse

Sexkrænkelser er i fremgang

Der ses en tendens, særligt blandt unge, om at sexkrænkelserne er i fremgang. Det skyldes i høj grad den øgede brug af sociale medier og online besked- og chattjenester. Eksempelvis findes der chat-appen Snapchat, hvor man kan kommunikere med sine venner og veninder ved hjælp af billeder. Konceptet er, at billedet forsvinder efter 10 sekunder, men der er dog stadig mulighed for at gemme billedet på forskellige måder. Derfor oplever flere og flere unge, at et intimt billede af dem er blevet gemt og spredt uden deres samtykke, og uden at de er bevidste om det. Internettet skaber desuden gunstige betingelser for, at et nøgenbillede eller –video kan sprede sig eksplosivt på ganske kort tid. Et eksempel er lukkede Facebook-grupper, hvor unge deler intime billeder af hinanden. Går man skridtet videre, kan man også finde deciderede hjemmesider, hvis eneste formål er at dele og vise billeder med intimt indhold. I nogle tilfælde kan de lukkede fora gøre, at der går lang tid, før offeret rent faktisk finder ud af, at indholdet eksisterer på nettet, og til den tid kan det allerede være spredt og set af tusinder. Derfor kan man roligt sige, at de digitale sexkrænkelser er en meget reel trussel, som man bør tage alvorligt.

Store konsekvenser for den udsatte

Det giver sig selv, at det ikke er særligt behageligt at finde intime billeder af sig selv på nettet. En sexkrænkelse vil for offeret føles skamfuld og ydmygende. Det kan gå hårdt ud over både selvtillid og selvværd, og i ekstreme tilfælde har sexkrænkelser ført til, at piger har taget livet af sig selv. En stor del af dem, der udsættes for sexkrænkelser online, har brug for professionel hjælp til at håndtere både skammen og tanken om, at billedet måske stadig er derude et sted. Ud over det mentale følger kan en digital sexkrænkelse nemlig også få indflydelse på den del af ens liv, der foregår online. Ligger der intimt indhold på nettet, kan det påvirke fremtidige relationer og karrieremuligheder negativt. Samtidig kan det være utroligt svært at få fjernet de intime billeder og videoer helt, så sexkrænkelsens konsekvenser kan række mange år ud i fremtiden. Derfor er det klart, en sexkrænkelse i høj grad vil påvirke offeret og dem omkring vedkommende, både under og efter episoden.

Næsten umuligt at fjerne indhold helt

Internettet og søgemaskiner har mange fordele, men lige når det gælder sexkrænkelser, kan de vise sig være en del af fjenden. Når først intimt indhold i form af billeder og videoer er delt på nettet og kan findes af søgemaskinerne, er det næsten umuligt at få det fjernet helt igen. Selvom det lykkes at få fjernet indholdet på den oprindelige hjemmeside, kan man risikere, at det allerede er blevet spredt til andre steder. Samtidig vil indholdet ofte kunne findes i søgemaskinerne, også efter at det er blevet fjernet på den oprindelige side. Og fordi internettet ikke glemmer på samme måde som os mennesker, kan man risikere, at det bliver liggende der i mange år – måske hele livet. Det kan få stor negativ indflydelse på alle aspekter af livet, fordi vi i høj grad bruger søgemaskinerne til at finde mere information om hinanden. Konsekvenserne ved både sexkrænkelser og digitale trusler generelt forstærkes på den måde ofte af, at der netop er tale om episoder på internettet.

Hvad kan og skal man gøre?

Så melder det store spørgsmål sig: Hvad skal man egentlig gøre, hvis man opdager et intimt billede eller video af en på nettet, som man ikke har givet samtykke til? At dele pornografisk materiale af andre uden samtykke, især når der er tale om unge mennesker, er ulovligt og strafbart. I 2017 blev straffen sat op, så i visse tilfælde kan give op til 2 års fængsel at dele intime billeder og videoer på nettet uden samtykke. Er der tale om pronografiske billeder af personer under 18 år er strafferammen helt op til 6 år. Desværre har internettet den hage, at det kan være svært at finde frem til, hvor indholdet oprindeligt blev delt, og ikke mindst hvem der stod bag det. Derfor kan det være en tung og tidskrævende proces at skulle gennem myndighederne for at få fjernet indholdet og holdt bagmanden ansvarlig. Netop fordi digitale sexkrænkelser er et forholdsvis nyt fænomen, er vores retssystem ikke fuldt udrustet til at håndtere sagerne på den mest effektive og hensigtsmæssige vis. Det er vi til gengæld hos SAFEonNET®. Vi er nemlig eksperter i digitale trusler, og vi har beskæftiget os med området i mange år, hvorfor vi kan tilbyde den optimale hjælp i sådanne situationer.

Tegn en forsikring mod digitale trusler

Hos SAFEonNET® kan virksomheder tegne forsikringer, der dækker virksomhedens ansatte og deres familier mod sexkrænkelse. Naturligvis kan forsikringen ikke garantere, at en sexkrænkelse ikke finder sted – men til gengæld kan den garantere den optimale og mest effektive hjælp. En sexkrænkelse er en alvorlig sag og samtidig et ømtåleligt emne, der kræver en eksperts håndtering og skadebegrænsning. Er du forsikret hos SAFEonNET® får du blandt andet hjælp til at kontakte de relevante myndigheder og få gerningsmanden til at stå til ansvar for sine handlinger. Derudover får du hjælp til at få fjernet materialet, og hvis det ikke er muligt, så begravet det, så det ikke længere er så synligt på fx Google. På den måde kan en forsikring hos SAFEonNET® sikre, at skaderne og konsekvenserne ved en eventuel sexkrænkelse bliver så få og så kortvarige som muligt. Hvis du vil beskytte dine ansatte og deres familier optimalt mod digitale trusler, herunder en sexkrænkelse på nettet, er en forsikring hos SAFEonNET® den oplagte løsning.

© 2024. SAFE ON NET A/S · Strandvejen 8, 2100 København Ø, Danmark · CVR: 27045294

🇩🇰 Dansk

© 2024. SAFE ON NET A/S · Strandvejen 8, 2100 København Ø, Danmark · CVR: 27045294

🇩🇰 Dansk

© 2024. SAFE ON NET A/S · Strandvejen 8, 2100 København Ø, Danmark · CVR: 27045294

🇩🇰 Dansk